Starten på  havedam

 

Vi startede jo som alle andre, eller næsten alle andre nuværende koinørder, med en lille pyt på knap 1500 l vand, 50 cm dyb, 20 guldfisk og en masse planter og selvfølgelig længst væk fra husets og terrassens siddepladser, og ih hvor var det flot, lige indtil det kom til at ligne grønkålssuppe eller noget af et sammengroet vildnis af diverse vandplanter, så vandet/fiskene knapt kunne skimtes. Men pyt med det, hullet kunne jo tømmes og rent vand kunne påfyldes, og i med fiskene, ups en død fisk, ti døde fisk, hvad gør man. ? Håber da  snart  det er ovre med de dødsfald !!!. Ned til fiskehandleren og købe lidt flere guldfisk, for mon ikke det var en dårlig sending ? Jo jo, der var da et par sejlivede krabater, der overlevede de første par vintre i det bundfrosne bassin. Utroligt hvad de små røde fisk måtte opleve de første par år, af ren og skær uvidenhed.

 

Havedam nr 2

 

Så skulle det være, nu skulle bassinet laves, så det ikke kunne bundfryse om vinteren, så frem med skovl og spade, og ned i 80 cm`s dybde på midten, og i med plastiken, og vand påfyldes (ca 2000 l), frem med de få guldfisk, der var tilbage fra den første pyt, og ned og finde lidt siv og dunhammer fra nærmeste åløb. Men men men , dette siv  breder sig med lynets hast, og i løbet af kort tid, var hele bassinet tilgroet med sivplanter, og så var lykken vendt. En OMMER, og hvordan får man lige fjernet dette siv igen, når det har et rodnet som et kæmpetræ ? Forsigtig med en rive og saks ( Øv øv noget skidt), så hold grabberne fra det stads. Nå men bassinet blev tømt, og renset op, og rent vand påfyldt, og i med en enkelt åkande og et lille springvand, sådan skulle det se ud. Og dog, andemad og alger overtog hurtigt bassinet og det kønne syn, men med den årlig rensning eller to så gik det, og bassinet holdt i ca 9 år. Pludselig forsvandt vandet, og så var der jo kun en ting at gøre, starte forfra igen.

 

Havedam nr 3

 

Denne dam skulle ligge tæt på terrassen og huset, for det ville jo være skønt at kunne nyde fiskene derfra, så gang i skovl og spade endnu en gang. Denne dam blev på ca 2500 liter, og kun med en enkelt åkande i og et lille springvand. Jo jo denne dam var lykken, vandet holdt sig rimeligt rent i flere år, og der var ikke de store problemer med fald i fiskebestanden (tværtimod), vi fik små dejlige guldfiskeyngel. Men så kom kong frost i 2005 og lagde dammen i is, og hvad er mere spændende for en knægt på 1o – 11 år end vand og is ? og fiskene skulle jo have ilt ikke, så knægten fandt hakkejernet frem, for nu skulle der være hul til fiskene, ikke særligt smart, men af fejl bliver man klogere. Så han gjorde kål på dette bassin, og vandet forsvandt hurtigt, godt min kammerat (Sten) manglede guldfisk i sin dam, men det er jo ikke lige februar, der er den bedste måned at flytte fisk i. det gik dog fint nok, og jeg tror stadig, at der er liv i en del af dem. Jeg kunne dog se fordelen i, at dammen var gået læk, jeg havde været ude at se en koidam i Ulstrup og kunne godt tænke mig at forsøge mig med sådanne skabninger selv, så nu var grundstenen til koidammen jo ligesom lagt.

 

Koidam nr 1

 

Jo jo nu skulle vi rigtig lave dam med pumpe, filter og PDM folie, og det hele,  så dammen kunne fyldes med koier, så gang i skovl og spade endnu en gang, vi gravede ned i ca 1.6 m dybde, og følte på ryggen at nu var hullet stort nok, i hvert fald stort nok til de små fisk vi skulle have deri, så i med folie og vand Indeholdet blev på ca 5500 liter, så ud at hente dejlige små koier 8 stk i alt og så lige 10 små myggesnappere,  men de fyldte jo ikke meget i dammen, så af sted igen 8 små koier mere, så nu ligner det jo en rigtig koidam med masser af farver, men det kunne jo være dejligt med et par store basser deri også, så af sted igen denne gang 2 stk på ca 25 cm, så var det jo ligesom koifinitisen meldte sig for alvor, for de basser var jo allerede håndtamme og kom helt hen for at spise af hænderne. Nu var ungerne solgt, så de skrabte deres lommepenge sammen, for de ville jo også have deres egne koier, Kenneth havde læst om den brune Chagoi og Morten om den brune og blå Oshiba Shigure, som enhver koidamsejer skal have i dammen, da de er ekstremt nemme at få tamme. Så af sted til forhandleren endnu engang efter flere fisk, og så var der jo lige en gul yamabuki ogon, og en enkelt lille helt blå koi med bordeux farvet hoved der skulle med hjem. Men nu holder vi også blev vi enige om, og dog der var jo lige en enkelt Kohaku på 25 cm vi også lige skulle have, og så en billig Tancho sanke på 20 cm med en lille rygfinne skade. Og hold da op den tid vi fik til at gå foran dammen sidste sommer, vi havde en tre stykker der ret hurtigt blev syge og døde, ellers har dammen kørt fint uden de store problemer. Men de koier vokser jo hurtigt, og man får jo et vist forhold til dem, da man jo kan navngive dem, og kende dem fra hinanden pga af de mange forskellige farver, og typer der findes. Koifinitisen har ramt os 100 %, vi har meldt os ind i www.koiklub.dk hvor der er mange ligesindede, man kan chatte med og deltage i et hav af deres aktiviteter rundt omkring i landet, vi har besøgt andre der holder koi, og er blevet meget inspireret ikke mindst Laila og Kjell, der har www.hyggedam.dk . Vinteren er brugt foran pcen i koiklub chatten, og vi har studeret koisider på nettet, og har efterhånden lært en del om det at holde koi, og ikke mindst holde vand. Tak til dem der har været med til at lære os en masse, og så er det jo rart at skabe sig en masse nye venner med samme interesse. Vores problem er jo bare, at vores nuværende dam er for lille nu og at vi ikke fik lavet dammen med bunddræn, så vi påtænker at gå i gang med endnu en koidam her i foråret 2007.

 

Kommende Koidam

 

Vi har besluttet os for at lave en ny koidam, med alt det. der skal til for at opnå sunde og raske koier, dammen bliver på ca 20000 l og skal rumme vores nuværende ca 19 koier i størrelsen fra 15 – 45  cm. Men hvad kræver sådan en dam, det er ikke noget man bare laver, uden først at have læst og  snakket med andre, der har samme interesse for hobbyen. Koier er ikke som guldfisk, noget man bare putter ned i en vandpyt ,og så lever de der, koierne kræver rent og  godt vand for at kunne trives optimalt, ligeledes sviner koier meget, og kræver derfor et filteranlæg, der kan klare mængden af vand og mængden af affaldsstoffer i vandet. En koidam skal derfor bestå af et mekanisk og biologisk rensninganlæg, eller filteranlæg, for at opretholde vandkvaliteten. Vi har i vinterens løb studeret de forskellige muligheder, der er for anlæg, og vi er kommet frem til, at vores kommende dam på 20000 liter, skal bestå et bunddræn med spindrifter. En sieve som mekanisk  forfilter, et Unitech 35000 l beadfilter eller et Bf3 bubbelbeadfilter som biologisk filter og et 80 watt delta Bio uv  samt en Hi – Blow 40 luftpumpe til spindrifteren. Men det er jo ikke kun at lave dammen, der skal jo også være økonomi til det, og til at have systemet kørende. Elregningen stiger, vandregningen stiger, og udgifter til koifoder og udskiftning af uv- lys og medicin koster, ikke en billig hobby, men en god hobby, udgifterne stiger i takt med størrelsen på dammen, så derfor bliver vores nye dam på max 20000 liter. Vi glæder os til at komme i gang med det nye projekt, om det bliver i år, eller næste år er stadig ikke sikkert, men hvad, så kan vi jo nå at lære mere endnu, der er jo nok at tage fat i. Som vi lærte på kusus i koiklubben ”Build it ones – But build it right” Og det er dyre lærepenge ikke at gøre det. Følg med her på vores hjemmeside, vi vil følge projektet undervejs med billeder og tekst når startskuddet er givet.